
Er du studerende på SU, så er du en fattigrøv, medmindre du er født med en sølvske i munden. At være fattig er en del af studenterkulturen og er alment accepteret som sådan. Der er heller ingen skam i at være en fattig studerende.
Det er jo ikke ment som en varig tilstand. Du studerer fordi du vil noget med dit liv. At gå igennem en periode hvor det kniber med økonomien kan i dette sammenhæng give dig nogle værdifulde livserfaringer. Kan du klare dig igennem en fattig periode, vil det styrke din selvtillid. Tilstrækkelig selvtillid er den vigtigste ingrediens når du møder voksenlivet.
Selvtilliden løser ikke problemerne for dig, men den gør dig i stand til selv at løse dem. Derfra kan konkluderes: gør ting der styrker din selvtillid, det er det første og vigtigste skridt mod at få styr på alt andet, også økonomien.
Spar på udgifter og øg indtægterne
Det er den underliggende hemmelighed for en succesfuld økonomipolitik. Store og små virksomheder gør det, regeringer gør det, så der må være noget om det. Det gælder faktisk lige så meget på den personlige plan. Et lån kan få dig ud af en momentan knibe, men den løser ikke det primære problem, når dine udgifter er større end indtægterne. Og når du er på SU, skal der ikke ret meget til for at være sådan.
SU’en i dag er ikke ment til at du kan klare dig med den alene. Meningen er at det kun er lidt støttepenge. Hvis du skal betale husleje, selv om det kun er til et kollegieværelse, så er det oftest allerede mere end SU’en kan dække. Der er altså brug for mere end det.
Er et studielån løsningen?
Studielån er nogle af de billigste lån der findes. Renterne er lave og tilbagebetalinsfristen er generøs. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og for mange er det også det. Der er en god chance for at dine bedsteforældre faktisk kender nogen der har slæbt sit studielån med sig igennem hele livet, fra kollegieværelset til plejehjemmet.
Et studielån kan løse dine økonomiske vanskeligheder, men kun hvis du er enten heldig eller privilegeret. Læser du til et fag som vil sikre dig et godt job med en god løn og god jobsikkerhed, så kan et studielån være en rigtig god løsning. Men sådan er det langtfra for alle.
Sparsommelighed hjælper et godt stykke af vejen
En beskeden livstil med få udgifter hjælper en hel del med at få økonomien til at hænge sammen. Du kan spare på mange ting: Mad, tøj, fritidsaktiviteter, rejser, ferien etc. Du kan købe dit tøj i genbrugsbutikken, bruge apps som togoodtogo, du kan droppe bøfferne til fordel for gulerødder på tilbud, og meget mere.
På et tidspunkt synes du måske at nu har du sparet så meget væk, at det er svært at se hvad du egentligt lever for. Livet på nødblus kan også blive for kedeligt, og så går det ud over livsglæden og selvtilliden.
Du kan nå langt med sparsommelighed, men der er også grænser for hvor langt.
Supplér SU’en med en ekstra indtægt
Det er den mest konstruktive strategi. Når du øger din indtægt behøver du ikke leve så spartansk. Det giver mere livsglæde og mere selvtillid. Mange studerende har et eller flere studiejobs. Det kan være hvad som helst, bare det ikke bliver så meget at det går ud over studierne.
Der er mange muligheder. Der findes portaler og agenturer for studiejobs hvor du kan oprette jobagenter. Mange jobs fås også igennem personlige og sociale netværk.
Eller du kan gøre som Benjamin Jørgensen gør. Han sælger, blandt mange andre ting, epirb udstyr igennem sin webshop. Tjek hans webside, der er mange interessante ting og sager at finde. Også masser af inspiration. Måske kan du endda finde et job som blogger på websiden, det er altid værd at prøve.